søndag den 12. februar 2012

Kylling, karry og kålrabi

Her er en ny udgave af kylling i karry - med masser af rodfrugter! En god portion til fire personer.


Ingredienser:
Chili (efter smag og styrke)
50 g friskrevet ingefær
2 fed hvidløg
1 løg
1 spsk karry
400 g kylling i små stykker
1 kålrabi
1 knoldselleri
3 store gulerødder
0,75 liter vand
Grøntsagsbouillon
Meljævning (et par spsk mel udrørt i lidt mælk)
Brune ris
Persille


Hak den friske chili fint, riv ingefær og to fed hvidløg på den fine side af rivejernet. Finhak løget. Svits chili, ingefær, hvidløg og løg i lidt olie i bundet af en gryde. Tilføj karry og brun kyllingen heri. Skræl og skær kålrabi og knoldselleri i tern. Skræl gulerødderne og skær dem i flotte skiver på tværs. Kom kålrabi, knoldselleri og gulerødder i gryden, og vend det hele rundt. Tilføj grøntsagsbouillon udrørt i 0,75 liter vand. Lad grøntsagerne koge møre. Jævn saucen med meljævning. Kog risene efter anvisningen på pakken. Server retten med lidt friskhakket persille.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar