onsdag den 28. december 2011

Salat med pære, parma og parmesan

Lige endnu en opskrift fra Sæson for god smag, simpelthen fordi de altid er fantastiske - denne gang står den på en salat med pære, parma og parmesan.
- og kan en salat med pærer, parmesanost, parmaskinke, frisk basilikum og saltede mandler andet end at være god?

Salaten kan evt. personanrettes og dermed bruges som en let og lækker forret!

Opskriften på salaten findes her, jeg brugte conferencepærer og tilføjede en tsk honning og en tsk dijonsennep til dressingen.
Opskriften på saltmandler kommer her nedenfor:








Saltede mandler:
1 spsk groft salt (fx maldon)
2 dl vand
200 g mandler med skal

Bring salt og vand i kog i en pande og tilsæt mandlerne.
Lad vandet koge helt væk, så mandlerne dækkes af et tyndt hvidt lag salt.
Hæld mandlerne i en bradepande og sæt dem i ovnen ved 150 grader i ca. 20-30 min., indtil mandlerne er tørre. Tag mandlerne ud og lad dem køle helt af (de knitrer mens de tørrer).
Opbevar dem i en lufttæt beholder. Server mandlerne i salater eller som snack.



0 kommentarer:

Send en kommentar